Name: Produktions-, transport og logistikvirksomheder af national interesse (Social- og boligstyrelsen)
Display Field: gml_parent_id
Type: Feature Layer
Geometry Type: esriGeometryPolygon
Description: Der anvendes som udgangspunkt ved virksomheder uden skorsten en opmærksomhedszone på 500 meter, og ved virksomheder med skorsten anvendes som udgangspunkt en opmærksomhedszone på 1500 meter. Kommunen skal ved planforslag inden for opmærksomhedszonen kunne redegøre for, at virksomhedens miljøvilkår ikke skærpes som følge af planlægningen, herunder enten:
- at arealet ikke er belastet af støj, lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier fra de pågældende produktionsvirksomheder af national interesse eller - at der fastsættes bestemmelser om bebyggelsens højde og placering eller afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes.
Name: Opmærksomhedszone (1500 m) omkring Produktions-, transport og logistikvirksomheder (Social- og boligstyrelsen)
Display Field: gml_parent_id
Type: Feature Layer
Geometry Type: esriGeometryPolygon
Description: Der anvendes som udgangspunkt ved virksomheder uden skorsten en opmærksomhedszone på 500 meter, og ved virksomheder med skorsten anvendes som udgangspunkt en opmærksomhedszone på 1500 meter. Kommunen skal ved planforslag inden for opmærksomhedszonen kunne redegøre for, at virksomhedens miljøvilkår ikke skærpes som følge af planlægningen, herunder enten:
- at arealet ikke er belastet af støj, lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier fra de pågældende produktionsvirksomheder af national interesse eller - at der fastsættes bestemmelser om bebyggelsens højde og placering eller afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes.
Description: Hvis kommuner planlægger for ny eller intensiveret miljøfølsom arealanvendelse i en opmærksomhedszone på 500 meter omkring Banedanmarks anlæg og arbejdsarealer, skal kommuner redegøre for, at planlægningen ikke vil medføre skærpede miljøkrav for Banedanmark.
Name: Opmærksomhedszone 500 m om jernbaneanlæg (Banedanmark)
Display Field: gml_parent_id
Type: Feature Layer
Geometry Type: esriGeometryPolygon
Description: Hvis kommuner planlægger for ny eller intensiveret miljøfølsom arealanvendelse i en opmærksomhedszone på 500 meter omkring Banedanmarks anlæg og arbejdsarealer, skal kommuner redegøre for, at planlægningen ikke vil medføre skærpede miljøkrav for Banedanmark.
Description: Rundt om i landet - og især tæt ved flyvepladserne - er der opstillet en række anlæg, som luftfartøjer og flyveledelsen benytter sig af. Det drejer sig om kommunikationsanlæg, navigationsanlæg og overvågningsanlæg (radar). Populært kaldet CNS-anlæg. C for Communications, N for Navigation og S for Surveillance.Funktionaliteten af disse anlæg - og dermed flyvesikkerheden - kan blive påvirket ved byggeri, eller geostrukturelle ændringer i landskabet. F. eks. opførelse af bygninger, master eller vindmøller, men også større jordvolde, grundvandssænkning etc., kan have indflydelse på anlæggets funktion. Ligeledes kan udstyr eller maskiner have indflydelse - f. eks. kraner.Nogle luftfartsanlæg er helt eller delvis sikret med servitutter i en radius af 300 m, men dette udgør desværre sjældent en tilstrækkelig beskyttelse. Vindmøller har vist sig at kunne påvirke flere af ovennævnte typer anlæg i afstande op til 15 km fra anlægget men ikke alle typer anlæg er dog så følsomme.Anlæggene er vist på plandata.dk, og her fremgår også de aktuelle respektafstande henholdsvis for anlæg og byggeri og for vindmøller.Det er NAVIAR der driver langt de fleste lufttrafiktjeneste anlæg, Forsvaret har også enkelte anlæg i drift. Ved planlægning af byggeri og anlæg samt vindmøller indenfor de angivne respektafstande bør nærmeste flyveplads kontaktes. I tvivlstilfælde vil Naviair normalt kunne svare på, hvem der har ansvaret for det pågældende anlæg.Kilde: https://www.trafikstyrelsen.dk/arbejdsomraader/luftfart/flyvepladser/flyvepladser-og-planlaegning#heading6
Description: Rundt om i landet - og især tæt ved flyvepladserne - er der opstillet en række anlæg, som luftfartøjer og flyveledelsen benytter sig af. Det drejer sig om kommunikationsanlæg, navigationsanlæg og overvågningsanlæg (radar). Populært kaldet CNS-anlæg. C for Communications, N for Navigation og S for Surveillance.Funktionaliteten af disse anlæg - og dermed flyvesikkerheden - kan blive påvirket ved byggeri, eller geostrukturelle ændringer i landskabet. F. eks. opførelse af bygninger, master eller vindmøller, men også større jordvolde, grundvandssænkning etc., kan have indflydelse på anlæggets funktion. Ligeledes kan udstyr eller maskiner have indflydelse - f. eks. kraner.Nogle luftfartsanlæg er helt eller delvis sikret med servitutter i en radius af 300 m, men dette udgør desværre sjældent en tilstrækkelig beskyttelse. Vindmøller har vist sig at kunne påvirke flere af ovennævnte typer anlæg i afstande op til 15 km fra anlægget men ikke alle typer anlæg er dog så følsomme.Anlæggene er vist på plandata.dk, og her fremgår også de aktuelle respektafstande henholdsvis for anlæg og byggeri og for vindmøller.Det er NAVIAR der driver langt de fleste lufttrafiktjeneste anlæg, Forsvaret har også enkelte anlæg i drift. Ved planlægning af byggeri og anlæg samt vindmøller indenfor de angivne respektafstande bør nærmeste flyveplads kontaktes. I tvivlstilfælde vil Naviair normalt kunne svare på, hvem der har ansvaret for det pågældende anlæg.Kilde: https://www.trafikstyrelsen.dk/arbejdsomraader/luftfart/flyvepladser/flyvepladser-og-planlaegning#heading6
Description: Rundt om i landet - og især tæt ved flyvepladserne - er der opstillet en række anlæg, som luftfartøjer og flyveledelsen benytter sig af. Det drejer sig om kommunikationsanlæg, navigationsanlæg og overvågningsanlæg (radar). Populært kaldet CNS-anlæg. C for Communications, N for Navigation og S for Surveillance.Funktionaliteten af disse anlæg - og dermed flyvesikkerheden - kan blive påvirket ved byggeri, eller geostrukturelle ændringer i landskabet. F. eks. opførelse af bygninger, master eller vindmøller, men også større jordvolde, grundvandssænkning etc., kan have indflydelse på anlæggets funktion. Ligeledes kan udstyr eller maskiner have indflydelse - f. eks. kraner.Nogle luftfartsanlæg er helt eller delvis sikret med servitutter i en radius af 300 m, men dette udgør desværre sjældent en tilstrækkelig beskyttelse. Vindmøller har vist sig at kunne påvirke flere af ovennævnte typer anlæg i afstande op til 15 km fra anlægget men ikke alle typer anlæg er dog så følsomme.Anlæggene er vist på plandata.dk, og her fremgår også de aktuelle respektafstande henholdsvis for anlæg og byggeri og for vindmøller.Det er NAVIAR der driver langt de fleste lufttrafiktjeneste anlæg, Forsvaret har også enkelte anlæg i drift. Ved planlægning af byggeri og anlæg samt vindmøller indenfor de angivne respektafstande bør nærmeste flyveplads kontaktes. I tvivlstilfælde vil Naviair normalt kunne svare på, hvem der har ansvaret for det pågældende anlæg.Kilde: https://www.trafikstyrelsen.dk/arbejdsomraader/luftfart/flyvepladser/flyvepladser-og-planlaegning#heading6