{ "culture": "da-DK", "name": "", "guid": "", "catalogPath": "", "snippet": "", "description": "

Rundt om i landet - og især tæt ved flyvepladserne - er der opstillet en række anlæg, som luftfartøjer og flyveledelsen benytter sig af. Det drejer sig om kommunikationsanlæg, navigationsanlæg og overvågningsanlæg (radar). Populært kaldet CNS-anlæg. C for Communications, N for Navigation og S for Surveillance.<\/SPAN><\/P>

Funktionaliteten af disse anlæg - og dermed flyvesikkerheden - kan blive påvirket ved byggeri, eller geostrukturelle ændringer i landskabet. F. eks. opførelse af bygninger, master eller vindmøller, men også større jordvolde, grundvandssænkning etc., kan have indflydelse på anlæggets funktion. Ligeledes kan udstyr eller maskiner have indflydelse - f. eks. kraner.<\/SPAN><\/P>

Nogle luftfartsanlæg er helt eller delvis sikret med servitutter i en radius af 300 m, men dette udgør desværre sjældent en tilstrækkelig beskyttelse. Vindmøller har vist sig at kunne påvirke flere af ovennævnte typer anlæg i afstande op til 15 km fra anlægget men ikke alle typer anlæg er dog så følsomme.<\/SPAN><\/P>

Anlæggene er vist på plandata.dk, og her fremgår også de aktuelle respektafstande henholdsvis for anlæg og byggeri og for vindmøller.<\/SPAN><\/P>

Det er NAVIAR der driver langt de fleste lufttrafiktjeneste anlæg, Forsvaret har også enkelte anlæg i drift. Ved planlægning af byggeri og anlæg samt vindmøller indenfor de angivne respektafstande bør nærmeste flyveplads kontaktes. I tvivlstilfælde vil Naviair normalt kunne svare på, hvem der har ansvaret for det pågældende anlæg.<\/SPAN><\/P>

Kilde: https://www.trafikstyrelsen.dk/arbejdsomraader/luftfart/flyvepladser/flyvepladser-og-planlaegning#heading6<\/SPAN><\/P><\/DIV><\/DIV>", "summary": "", "title": "OFFENTLIGBRUG.BPST_tbb_fuglekollision", "tags": [], "type": "", "typeKeywords": [], "thumbnail": "", "url": "", "minScale": 150000000, "maxScale": 5000, "spatialReference": "", "accessInformation": "", "licenseInfo": "", "portalUrl": "" }